Hvad er energi?

Energi er iflg. ordbogen

Energi er et  fundamentalt fysisk begreb; undertiden defineret som evnen til at udføre arbejde, men denne definition er ikke ganske dækkende. I virkeligheden er det næppe muligt at knytte nogen klar mening til det generelle begreb energi, hvilket på en måde har bidraget til, at det har kunnet udvikles ikke blot inden for fysikkens discipliner, men også inden for nabovidenskaber som kemi og biologi. I løbet af 1900-t. er det desuden blevet tydeligt, at det abstrakte begreb energi er en afgørende forudsætning for menneskers funktioner.

Energi kan også betegnes som bevægelse og alt levende bevæger sig!

Fysikkens energi og kvanteteknikken

I fysikernes verden forskes nu intenst, bl.a. ud fra Einstein og Niels Bohrs teorier om, hvordan partikler og bølger hænger sammen, det der kaldes ”kvantefysik”. Kvanter er en af de mindste enheder der eksisterer, noget vi ikke kan se, men som består af meget små bølger eller partikler, der bevæger sig; kaldet: ”energier”. Baggrunden for energi er videnskaben først nu ved at forstå og konkludere, at den fysiske verden ikke er den virkelige verden, men at den har en bagved liggende ikke-fysisk (ikke-materiel/stoflig) virkelighed som årsag.

Alt levende bevæger sig

Men hvad får det til at bevæge sig? - Det gør energi - og denne energi kan nogle se el. mærke, den kaldes aura og får næring gennem forskellige kanaler kaldet; chakra. Det er disse chakraenergier der har en betydning vores energiniveau i kroppen.

Vi modtager alle energi fra omverden hele tiden. Du kan måske genkende, at andres energi påvirker dig i positiv - el. negativ retning. Jo mere senssitiv du er, jo mere vil andre mennesker påvirke dig. Det kan jeg rette op på via en energi-harmonisering.

Du kan på nedenstående skema se, hvad chakrasystemet har af betydning, og se en lille øvelse til at vedligeholde, harmonisere og rense dien energier.

Her ser du en oversigt over chakrasystemet og dets betydning. Det kan måske give dig en lille fornemmelse af, hvad de forskelige chakra-energier styrer og betyder. Chakraerne er modtager af energier, og lukker sig sammen, hvis de ikke vedligeholdes (”renses” og "justeres").   

Rensning af chakra

Denne øvelse er medvirkende til at ”rense” dine chakraer.

Læg venstre hånd på hovedet (dit kronechakra) og højre hånd på dit rodchakra. Luk øjnene, træk vejret roligt, og fornem, hvordan der opstår en  energibane mellem de to chakraer.

Derefter lægger du venstre hånd på dit pandechakra og højre hånd på dit harachakra. Træk vejret roligt og formen energibanen mellem disse to chakra.

Gør  samme øvelse mellem dit halschakra og dit solar plexus chakra.

Læg til sidst venstre pegefinger på dit pandechakra og højre hånd på hjertechakraet og fornem, hvordan du modtager energi ude fra Universet ved hvert åndedræt. Forstil dig at du fordeler energien i hele din krop og i de enkelte kropsceller.

Harmonisering

Her er en øvelse til harmonisering af energierne i chakra-systemet.

Du sidder/står, lukker øjnene og slapper af. Få dit åndedræt til at være jævnt og dybt.

Du starter med en dyb indånding og forestiller dig, at du trækker energi ind i dit rodchakra.

Derefter puster du ud gennem rodchakraet og trækker vejret ind, denne gang gennem dit harachakra.

Du skal forestille dig, at du flytter energien fra rodchakraet til dit harachakra.

Pust nu ud gennem harachakraet og træk energien ind i dit solar plexus chakra, pust ud gennem dit solar plexus chakra og træk så energien fra dine solar plexus ind i dit hjertechakra.

Herefter starter du oppefra med dit kronechakra og laver den samme øvelse gennem dine tre øverste chakra og slutter igen af i dit hjertechakra.